STILL CiTi One - over stok og sten


For første gang vil hele verden nu opleve en elektrisk pallevogn, der klatrer over kantstene med et halvt ton last. STILL lancerer nemlig en verdensnyhed, en elektrisk drevet håndløftevogn, der er specielt udviklet til at komme frem i den indre bydel.

 

STILL CiTi One er en innovativ håndløftevogn til transport af varer på op til 500 kg. Navnet STILL CiTi One angiver det primære indsatsområde, nemlig distribution til virksomheder i den indre bydel med gågader. Med lavt støjniveau på under 60 dB sikres, at hverken chaufføren, virksomheder eller beboere bliver generet af støjen.


Da modellen er elektrisk, bliver føreren lettet i sit arbejde, fordi han ikke længere skal trække og skubbe pallevognen frem og tilbage og kæmpe med at komme over kantstene med håndkraft. Alt efter indsatsområde kan batterikapaciteten fås i 3 forskellige størrelser. Ofte vil det kun tage 5-10 minutter at køre en palle fra lastbil ind til butikkerne i en gågade. Med det største batteri (15 Ah) gøres det muligt at køre kontinuerligt i over to timer - uden stop.

Der hvor en almindelig håndløftevogn kræver at føreren skal løfte og lægge ekstra kræfter i, når han skal over en kantsten, ujævne veje eller brosten, er denne verdensnyhed fra STILL konstrueret med helt specielle gaffelhjul, som er udviklet til at klatre over forhindringer. Det betyder også at paller meget nemt kan håndteres på tværs.

 

Sammen med de helt unikke gaffelhjul er STILL CiTi One også udstyret med et stort drivhjul af profileret massivgummi med en diameter på 310 mm og en bredde på 85 mm. Kombinationen imellem det store drivhjul og de klatrende gaffelhjul sikrer, at nyheden snildt kommer over forhindringer. Uden vægt er hastigheden 6 km/t og med 500 kg er hastigheden 4,5 km/t.

 

Alt efter hvilken last STILL CiTi One kører med, overvinder den nemt forhindringer på op til 70 mm - også med last. Modellen er udstyret med en speciel funktion i køremotoren, som holder pallevognen afbremset i et magnetfelt, som sikrer at pallevognen står fast på ramper og stigninger

 

Styrehåndtaget er betjeningsvenligt for både højre- og venstrehåndede. Centralt placeret på styrestangen er der et joy-stick placeret, hvor løft, sænk og kørsel styres. STILL CiTi One kan let betjenes, og må anvendes af alle, da intet certifikat kræves.

 

STILL CiTi One er meget kompakt, hvilket gør den nem at arbejde med, og når gaflerne er placeret under en palle fylder STILL CiTi One kun 41 cm, så den er let at have med på små lastbiler. Regn og kulde forhindrer ikke arbejdet, da STILL CiTi One kan bruges i temperaturer fra minus 15 til plus 50 graders celsius, desuden er modellen beskyttet mod støv og fugt.

 








 
Vis udskrift